Er vi på autopilot?

AutopilotHar du nogen sinde undret dig over, hvorfor du reagerer, som du gør? Eller hvorfor du ønsker at gøre noget, og så alligevel gør noget andet?

Årsagerne kan være mange, men ofte skyldes det, at vi er på ”autopilot”. Hvad det vil sige kan du finde svaret på her i denne artikel, som handler om forskellen mellem det, som vi er bevidste om og det, som vi ikke er helt så bevidste om.

Bevidsthed contra underbevidsthed – hvad er forskellen?

Jeg husker en gang i gymnasiet, hvor vi fik til opgave at male nogle store billeder direkte på væggene i et af vores kantineområder. Vi skulle ikke bare male, men bruge en særlig teknik, hvor vi kun malede prikker. Det gjorde, at når man så det tæt på, så kunne man kun se prikker, men når man så det lidt på afstand så lignede det noget – et kæmpe ansigtsportræt af en kendt sanger (jeg husker ikke lige hvem).

Når man skal beskrive forskellen på vores bevidsthed og vores underbevidsthed, så kan man sammenligne det med prikkerne i billedet på væggen; Vores bevidsthed svarer til det, der udgør én prik, mens vores underbevidsthed udgør alle prikkerne i det fyldte billede.

Ja, det er en kæmpe forskel og direkte oversat betyder det, at vores daglige adfærd kun er styret 5% af tiden af vores bevidsthed, mens hele 95% er styret af vores underbevidsthed. Tænker du over det i din dagligdag?

Men hvad er det så de 5% består af contra de 95%?

Underbevidsthed og bevidsthedBevidsthed Vores bevidsthed, som er den der fylder 5%, indtager ca. 40 bits (informationer) pr. sekund. Det vil sige, at det vi oplever – ser, hører, mærker, smager mv. registreres af vores hjerne med ca. 40 informationer pr. sekund. Den kaldes den ”langsomme”. Vores bevidste hjerne er vores kreative og tænkende del af vores hjerne, som vi bl.a. bruger til planlægning, abstrakt tænkning, positiv tænkning osv.

Underbevidsthed Vores underbevidsthed, som er den der fylder 95% af vores daglige adfærd, indtager derimod ca. 40 millioner bits (informationer) pr. sekund. Det vil sige, at vores ubevidste hjerne altså registrerer en million gange flere informationer pr. sekund end vores bevidste hjerne. Den kaldes den ”hurtige” og reagerer instinktivt og ud fra indlærede vaner.

Fysisk respons

Når vi rent fysisk reagerer på forskellige oplevelser og situationer, så er der forskel på, hvad vores bevidste hjerne og vores underbevidsthed reagerer ud fra.
I forhold til vores bevidste hjerne, så starter det altid med en tanke, som bliver til en følelse og derfra til en fysisk respons i kroppen.
I forhold til underbevidstheden, så sker en fysisk respons helt automatisk og uden vores mulighed for at styre det med vores bevidste hjerne. For eksempel hvis du går uden for. Er det koldt, så igangsættes kroppen med at skabe varme, bl.a. ved at lade hårene rejse sig, så ”pelsen” bliver tykkere og varmere og du får kuldegysninger, som signalerer, at du skal søge mere varme. Er det derimod varmt, så køler kroppen af, bl.a. ved at danne sved.

Dét vi gør pr. automatik

Den helt store forskel på vores bevidste hjerne og vores underbevidsthed er altså det automatiske responssystem i underbevidstheden. Det er altid indstillet som standard – altså på autopilot – og er på mange måder super smart. For eksempel så er det vores autopilot, der sørger for, at vi ikke hver dag skal starte forfra med at lære at gå, tale, tage tøj på, cykle osv. Det sørger også for, at selv om vi tænker en tanke eller taler, så stopper vi ikke med at gå eller køre bilen.

Vi kan altså konkludere, at 95% af vores daglige adfærd er styret af vores ubevidste autopilot i underbevidstheden. Men hvad er det så, der styrer vores ubevidste autopilot, udover vores basale ting, som vores smarte indbyggede temperaturregulator?

Forestil dig, at du køber en helt ny computer. Den indeholder selvfølgelig nogle basis ting, som den er lavet til, men den bliver først rigtig brugbar, når du installerer fx mail- og kalendersystem, internetadgang, office pakke o.l. Og jo flere dokumenter, du gemmer på den, jo mere information kan du hente frem.

Lidt lige sådan fungerer vores underbevidsthed. Den er styret af vores hjerne-frekvens og afhængig af vores alder. I alderen 0-6 år er vores hjerne-frekvens på samme niveau, som når voksne er under hypnose. Derfor dannes vores personlige identitet, og måden vi opfatter verden på primært i den alder.

0-2 år   =>  Delta (0.5-4 Hz)                                 = programmerings stadie
2-6 år   =>  ubevidst Teta (4-8 Hz)                      = programmerings stadie
6-12 år => Alfa (8-12 Hz)
12 <      =>  Beta (12-35 Hz)

Det er altså primært i vores meget tidlige barndom, at vores underbevidsthed ”programmeres” med det automatiske responssystem. Men hvordan sker ”programmeringen” egentlig?

Der er 4 forskellige måder:

1. “Spejling” – dette sker, når vores hjerne er på ”hypnose-stadiet” – det sker bare og kræver ingen coaching. Vi spejler os ubevidst i vores voksne, som er omkring os, men især vores mor og far, og så efterligner vi dem og gør de samme handlinger som dem. Det er ikke uden grund, at vi har et ordsprog der hedder ”Æblet falder ikke langt fra stammen”.  Det klassiske eksempel er moren, der hviner op og flygter hver gang hun ser en edderkop. Der er ikke nogen reel fare på færde, men når lille Sofie har set sin mor gøre det nogle gange, så lagres det i hendes underbevidsthed, at hun pr. automatik skal hvine og flygte, når hun ser en edderkop.

2. Gentagelser og repetition – fx øver og træner vi, hvordan man går, taler vores sprog, drikker af kop, cykler osv. Vi lærer selvfølgelig hele livet, men alle de mest basale ting indlæres, når vi er små. Og så vil vi altid nemt kunne finde det frem igen. Fx kan vi cykle, selv om vi ikke cykler i 10, 20 eller 30 år – vi glemmer det ikke, når vi først har lært det, fordi læringen er lagret i underbevidstheden.

3. Noget, der chokerer os – vores forfædre, der levede blandt tigre og andre farlige dyr, havde kun ét forsøg til at lære, at tigeren var farlig. Derfor sætter ‘læringen’ sig markant fast i underbevidstheden, når vi er i fare for at overleve. Når vi er små børn chokeres vi oftere, end når vi er voksne, og der skal ikke så meget til, førend vi føler os bange, hjælpeløse og i fare. Når vi oplever meget ubehagelige følelser, registreres det i vores underbevidsthed, som noget vi skal alarmeres og advares imod fremover. Når der så fremover er tegn på en lignende situation, så igangsættes vores responssystem helt automatisk ved, at vi enten kæmper, flygter eller fastfryser. Det er blandt andet den måde, der opstår fobier og allergier på.

Et eksempel er en af mine klienter, som da han var 5-6 år legede ude på nogle marker med nogle andre børn. De spillede bold og havde det sjovt, men pludselig røg bolden lidt væk og ud på et område med sump. Drengen løb selvfølgelig afsted for at hente bolden, men da han trådte ud i sumpen sad hans gummistøvler fast og jo mere han prøvede at komme op, jo mere sank han i. Han blev virkelig bange og følte sig ekstremt overvældet og hjælpeløs. De andre børn opfangede heldigvis faren og løb ind og hentede de voksne, som kom og fik hevet drengen op af gummistøvlerne og bragt i sikkerhed. Se så skulle man tro, at nu var alt godt og drengen kunne fint lege videre. Han var helt ok. Men på grund af de meget ubehagelige følelser, som drengen havde, da han sad fast i sumpen, opfangede underbevidstheden – med de 40 millioner bits pr. sekund – alt, hvad der var forbundet med faren. Bl.a. opfangede underbevidstheden, at der var pollen i luften.

Som voksen havde min klient helt glemt episoden med sumpen, da han var 5-6 år, men det havde hans underbevidsthed ikke. Og for at ’redde’ ham fra lignende ubehagelige og faretruende oplevelser, så havde hans ubevidste autopilot siden dengang ’alarmeret’ ham med allergiske reaktioner, hver gang den registrerede pollen i luften. I dag er min klient dog blevet fri igen for de allergiske reaktioner, fordi vi med metoder inden for energipsykologi har lavet en omprogrammering i underbevidstheden, så den ikke længere tror, at der er fare på færde, bare fordi der er pollen i luften.

4. Overbevisninger / opfattelser – dette kan fx være noget, som vi overtager fra vores familie. ”Her i vores familie er vi alle tykke…”, ”Her i vores familie arbejder vi hårdt for føden…”, ”Rige mennesker er grådige og egoistiske”…
Men det kan også være beslutninger, som vi tager om os selv eller om livet, når vi – typisk som børn – oplever enten ekstremt stressfyldte situationer eller vi udsættes for en bestemt adfærd.

For eksempel besluttede drengen i sumpen, at ”verden er et farligt sted”. Det tog måske blot 10 sekunder at opleve fra han sad fast til han vidste, at der blev hentet hjælp, men beslutningen/overbevisningen satte sig godt fast i underbevidstheden og passede siden på ham ved at være ekstra påpasselig med at kaste sig ud i nye og ukendte ting.

I forhold til en bestemt adfærd, så er der den lille dreng, som kun oplever sin fars anerkendelse og kærlighed, når drengen har udført en opgave eller har fået en god karakter i skolen. Han tager på et tidspunkt som lille den beslutning, at ”jeg skal præstere for at få anerkendelse og kærlighed”. Og den overbevisning tager han så med sig videre i sit voksenliv, hvor han arbejdsmæssigt knokler afsted for at få resultater, så han derved kan få anerkendelse og føle sig elsket.

Summa summarum…

Naturen har altså programmeret os til automatisk at ’downloade’ alt, hvad vi hører, ser og oplever i vores underbevidsthed og derfra styrer det os 95% af tiden, som en autopilot. Det betyder reelt, at vi, helt fra vi er babyer, bliver programmeret med andres adfærd, ønsker og behov mv. Vi kan tænke mange tanker og have mange drømme, som vi kreerer med vores bevidste hjerne, men det er ofte rigtig svært at føre vores ønsker ud i livet, fordi vi er programmeret som vi er – med andres overbevisninger og opfattelser – ikke vores egne.

Blot tænk på, hvor meget du er blevet irettesat i dit liv; 80-85% af tiden bliver børn irettesat – sid pænt, råb ikke, spis din mad, hold op med at græde, vær ikke vred…

Så når du næste gang undrer dig over, hvorfor du reagerer, som du gør, eller hvorfor du ønsker at gøre noget, og så alligevel gør noget andet, så ved du nu hvorfor.