Matrix Reimprinting

Indhold
• Hvad er Matrix Reimprinting
• Overbevisninger
• Historien bag Matrix Reimprinting
• Link

Matrix Reimprinting with EFTHvad er Matrix Reimprinting?

Matrix Reimprinting er en overbygning på EFT.

Når man behandler med Matrix Reimprinting, bruger man EFT og særlige teknikker til at få adgang til specifikke hændelser, som har været i vores liv. Ubehagelige hændelser, som har lagret sig i vores energi-database. Man genskaber en specifik hændelse ved at se den, som en teaterforestilling, hvor man ”ser sig selv” som lille eller den alder man havde på tidspunktet. Det er her muligt at kommunikere med ”sit tidligere jeg”, også kaldet ens ”ECHO” (energetic consciousness holograms).

For at få et nærmere indblik i teknikken, kan jeg anbefale dig at se Kelly Clarksons musikvideo med sangen ”Because of you”, hvor Kelly går tilbage i sit liv til dengang hun var en lille pige.

Kelly Clarkson “Because of you”

De fleste mennesker kan ikke huske specifikke hændelser tilbage fra især den tidlige barndom. Det er imidlertid ikke noget problem i forhold til Matrix Reimprinting, da særlige teknikker og kroppens sprog hjælper til at få glemte hændelser frem.

Overbevisninger

For at få effektive og holdbare resultater, er det vigtigt at komme så langt tilbage i livet som muligt. Gerne til vores tidlige barndom under 6 år. Det skyldes, at vi, ligesom en helt ny computer, er fuldstændig uprogrammeret fra vi bliver undfanget til vi er ca. 6 år. I den alder dannes vores personlige identitet og måden vi opfatter verden på. Vi danner os overbevisninger / opfattelser ud fra, hvad vi oplever, lærer og ser. Da vi kun har ét forsøg til at lære, at ”tigeren er farlig”, sætter ”læringen” sig markant fast i vores underbevidsthed. Så selv om en hændelse er forsvundet fra vores bevidsthed, så har kroppen og vores underbevidsthed ikke glemt den.

Vi mennesker har typisk én grundlæggende overbevisning, som primært styrer vores adfærd.
Når først vi har haft en ubehagelig hændelse og den har ”indspillet en film” i vores underbevidsthed, vil filmen spille igen og igen uden, at vi er bevidste om det. Det betyder, at vores adfærd ubevidst er styret af filmen, der spiller.
Med Matrix Reimprinting kan vi finde og ændre overbevisninger og “indspille nye film”.

         ”We create it till we make it”  

Historien bag Matrix Reimprinting

Matrix Reimprinting er udviklet af englænderen Karl Dawson, som også er master trainer i EFT. Karl Dawson er én ud af kun 29 EFT Masters på verdensplan.

Efter en helt normal barndom og et skoleliv i Bolton i det nordlige England, fortsatte Karl med at studere elektroteknik. Da han imidlertid ofte fandt sig selv bruge mere tid i psykologi lokalerne, forlod han studiet efter det første år. Herefter arbejdede han på en fabrik i 4 år, indtil han, i en alder af 21 år, havde en indre stemme, der fortalte ham, at ”han skulle tage på ferie, men at han skulle rejse alene”. Han befandt sig snart på en strand, hvor han havde en dyb åndelig oplevelse. ”Det virkede som om jeg kunne se dybt ind i ånden af de mennesker, som jeg mødte, og jeg kunne dele universelle sandheder med dem, som tidligere var fremmede for mig”. Karl havde denne gave i flere måneder, og så pludselig var det væk igen og efterladte et stort ”hul” i hans liv. Han brugte derpå flere år på at jagte den åndelige forbindelse, desperat for at få den igen.

Ægteskab og to børn fulgte, men som tiden gik, og ægteskabet smuldrede, trak Karl sig tilbage fra livet, røg og drak for meget og mistede sin selvtillid og sit selvværd. Med det fulgte også et dårligt helbred og hans lænd, nakke og skuldre gav ham konstante smerter. Hans syn blev dårligt og han fik svær allergi og overfølsomhed. På et tidspunkt blev han også tjekket for tarmkræft. Til sidst var Karls energi-niveau nær nul og da ægteskabet røg helt, sank han ind i en tilstand af depression. Efter et stykke tid rejste han til Thailand, hvor han første gang stødte på EFT og tapping. Som Karl husker; “I løbet af de efterfølgende måneder begyndte tingene at ændre sig til det bedre. Min ryg blev betydeligt bedre, mit behov for briller forsvandt, jeg fik mere energi og entusiasme og min selvtillid øgedes. ”

Forbedringerne skete selvfølgelig ikke ”over natten”, men i løbet af de efterfølgende par år, genvandt Karl kærligheden til livet. Og det blev herefter hans mission at dele EFT ved at træne og undervise andre og undervejs udviklede han teknikken ”Matrix Reimprinting”, der gør det muligt for os at forstå, acceptere og ændre vores begrænsende overbevisninger.
                                                                          Kilde: Transform your beliefs, transform your life

Hvis du er interesseret, kan du læse mere her på Karl Dawsons hjemmeside
http://www.matrixreimprinting.com/